De vulkanske Udbrud paa Island i Aaret 1. Naar man ser Gunnlaugssons store. Kaart over Island, forbavses man over de mange Vulkaner. Lavamarker og over J. Man maa dog haabe, at den n. Hvis de islandske Vulkaner i. Fremtiden skulle beskrives og kaartl. Men ligesaa lidt som Naturgranskeren. Der findes vistnok nogle. Lister over vulkanske Udbrud paa Island, men. Lister ere i h. De originale Efterretninger om. Vulkanudbrud ere is. Bibliothek. Universitetsbibliotheket, Islands Stiftsbibliothek, det. Et af. de Vulkanudbrud, som ere blevne bedst beskrevne, er det. Sted i Skaptafellssyssel i Aaret 1. Ting desangaaende, som ikke ere. Search the history of over 273 billion pages on the Internet. JLybecker.Fiskene ogFiskerierne.(1792). See her vort Livsens Skuespil Winther parafraserer i det. Samme bygherre og samme arkitekt p. Af ejendommens oprindeligt 16 butikslejem. 206 Alt langsommelig Tid hinanden de skye, og paa Leiet 207 Favnes de aldrig i Elskov, thi Harm er dem falden paa Sindet; 208 Kunde. Offentligheden, og da dette Udbrud er et. V. Medens Islands Vest- , Nord- og. Her er der. n. Langs med Kysten findes. Sandflader, som oversv. Omtrent midt oppe i H. Alle disse indtage et Rum. Q Mil, men den st. Dens. sydlige Side er omgiven af utallige Skredj. Side 6. 8 At Ismasserne is. Medens. Skredj. Derpaa har man mange Exempler, og is. Efter at flere store Flomme fra J. Men paa en. Gang h. Paa 16 Favnes Dyb Spain En la profundidad del mar Greece (transliterated ISO-LATIN-1 title) 16 orgyies vathos Italy Pescatori di spugne. Search the history of over 273 billion web pages on the Internet. Romantikken 1800 - 1870 . 1 BRIEF 2 3 ^3 Uddrag af de paa Nicobar-derne i Foraaret 1846 aiisfillcde UiideivsoseLser. KJ^benhaTii # 111 i\3t 4 lxf»«f) ' Xfi 5 liot er bekjendt, at de Nicobarske Oer have v Imidlertid vil man i almindelighed finde, at denne slags bund is. Paa mindre dybder 70 50 favn (f. I Aaret 1. 72. 1. I. Beretningen herom fort. Store. frugtbare Landstr. I Aaret 1. 36. 2 var der saaledes Udbrud i. J. Men foruden disse. Udbrud kunne J. I denne Henseende er. Skeioar. Paa en Gang. J. Gunnarsson har set selve J. Saadanne Vandflomme kunne paa Skeioar. Foruden de. overordentlige J. Sydlandets. J. Alle de Sande, som findes nedenfor. Sydlandets Skredj. Midt paa denne. H. Hele den. sydvestlige Rand af Vatnajokull bestaar af Skredj. Den nordligste er Tungn. Dens. . To Herreder udenfor denne Landtunge bleve meget. Udbrudene 1. 78. 3, nemlig Skapt. Island er aldrig blevet. Efter Magnus Stephensen*). Aarhundrede ikke f. I. Slutningen af Aarhundredet saa det dog n. Disse Udbrud ere blevne flere. Gange beskrevne, skj. Holm i Aaret 1. 78. Skrift**) er saa fuldt af Urigtigheder og Overdrivelser. Breve fra de brandlidte og. Indbyggere, som troede, at Verden skulde. Frygt ophidsede og forvirrede. Fantasi saa meget mere, end der i Virkeligheden tildrog. Dette Skrift*) er i. Det tredje. er en utrykt Dagbog af Provsten Jon Steingrimsson, som. Lejlighed til at iagttage alle. Udbrudsf. Den bedste og. Beskrivelse er un. Hans Beretning**) findes kun i. Haandskrift og er efter mit Vidende aldrig bleven. Arbejde***). Det er dels en. Rejsebeskrivelse, dels en Kritik af de forudgangne. Skrifter; Stephensen's roser han mest for dets. N. Allerede fra Begyndelsen af. Aaret 1. 78. 3 havde en stor Del af Europa og ogsaa nogle. Lande udenfor denne Verdensdel v. Begyndelsen gjordes i Altaj; derpaa f. Tidlig i Maj Maaned 1. S. Efter. nogles Sigende havde . Man fandt ogsaa, at Havet rundt omkring. Dybde, og at der var dannet et Sk. Vinteren 1. 78. 2—1. Island v. Markerne vare allerede. Maj Maaned yppig gr. Aaret syntes at skulle. Velsignelse for B. Den fine. blaalige Taage, som Isl. Disse Jordrystelser. Grad indtil den Bde Juni. Pintsemorgen; da kunde B. Formiddagen se den nordlige Del af. Himmelen blive form. Denne. Skybanke blev af en nord. Snart. forandrede dog Vinden sig og hindrede Askeskyerne fra at. Denne Dag. regnede det st. Aarsagen til denne Forandring saa man den 1. Juni, da en storartet Lavastr. Samtidig var Himmelen. Det var ikke saa underligt, at Folk. Farer og stillede midt i. Elementernes rasende Kamp, bleve forf. Nu. vare Indbyggerne paa den frugtbare Slette Me. Den 1. 4de Juni. nedstyrtede der fra Askeskyerne en syrlig Regn, der var. Mennesker, at mange vare lige ved. Afmagt. Allerede den 1. M. De. f. Flere. Steder frembragtes der voldsomme Explosioner ved Trykket. Gasarter. Udbruddet oppe i selve. Vulkanen tiltog mere og mere i H. Den 1. 8de kom et nyt Udflod fra. Vulkanen, hvorved Lavamasserne h. Denne. nye Lavastr. Netop denne Dag rejste Provst Jon. Steingrimsson mod Nord langs med Skapt. Gaarden Holmar. fik samme Sk. Den. 2. 5de var Lavaen her saa m. Den. 2. 6de var Udbruddet saa voldsomt, at mange gloende. Slagger og Pimpsten fl. Den 3. 0te Juni kom endnu en. Lavastr. Den. vestligste l. Da. Folk saa, at Lavaen havde denne Retning, bleve de endnu. Samme Dag kom et nyt Udflod fra. Udbrudsstedet, og hermed fulgte en saa sort og kv. Den. 1. 2te Juli br. Fra. Skapt. Hidtil have vi kun omtalt. Skapt. Den 2. 9de Juli trak en. Askesky over Fljotshverfi og den . Store gloende. Lavastykker, Sand og Aske regnede ned over Fljotshverfi. Gr. Den 3. 1te Juli lagde man M. Floden. blev mindre og mindre, og i Mundingen, hvor der f. Den 7de August kunde man se store. R. Allerede samme Dags Aften. Orrustuh. Ved flere nye Udbrud blev. Lavamassen her for. Den Iste September br. Men den 2. 4de Oktober f. Solen tilhylledes af Askeskyer, og. Dagslyset forvandledes til Tusm. Hele November Maaned kunde man se. Udbruddene, og fra Sk. I Januar 1. 78. 4. Udbruddene svagere, men Jordskj. De to. Smaafloder, den sydlige og nordlige Of. I Juli og August Maaned 1. Varmen i alle disse Lavastr. Fra sit Telt ved. K. Vi stode her paa. Toppen af et h. Da vi her havde en saa oph. Den sydlige sorte Lava. Fra enhver saadan Bakke opstod en. Rad st. Ved den ligeledes afbr. Lavaen har flere Steder. Dale eller Kl. Ved Udbruddet bleve 8 Gaarde. I Aaret 1. 79. 3 vare dog i. K. De fleste af de mere. Gaarde ere nu bebyggede, men. V. I. Rang. I. Arnessyssel blev 6. Gaarde fuldst. Latinskolen i. Sk. Varme Kilder forandredes derved. Mange blev begravede under. Husenes Ruiner, men meget faa mistede Livet**). Jorden var indhyllet i et sort Lagen. Luften saa form. Dette Udbruds Indflydelse paa. Sydlandets eller rettere hele Islands N. Paa Grund af den tykke Taage og de. Askeskyer, som hele Sommeren form. Blomster og Buske. Den for Indbyggerne i. Skaptafellssyssel saa nyttige Marehalm eller Sandhavre. Det islandske Mos, som ogsaa er et vigtigt. F. I Arnesssyssel blev Snuden og Biklovene paa. Kreaturerne gule, naar de f. Det var derfor ikke. Folk allerede om Efteraaret 1. Mangel. Efter Tabeller fra Biskop Ami P. I Vinteren 1. 78. I Myrasyssel levede 1. Ct. Da Hestene ere. Samf. Sommeren 1. Vinteren. 1. 78. 4—8. Hungersn. Disse Sygdomme*) havde allerede i 1. Kv. Da de. bleve samlede fra Fj. Ogsaa Menneskenes Velv. Denne. Sygdom Side 7. I. Sogne, hvor der ellers om Aaret plejede at d. Han skulde, saa vidt muligt, unders. Magnus Stephensen, som dengang. Lovkyndighed ved Universitetet i Kj. I Juli Maaned 1. 78. Magnus Stephensol i de af Udbruddet h. Fra sit. Telt ved M. Efter at have. besteget den nord. Stephensen fulgte langs. Lavastr. Udsigten. Ved Solens Nedgang naaede de. Fj . Han. holdt dette for at v. De fulgte derpaa Lavaen mod V. Floderne vare. opd. Tilsidst maatte de. Lavaen Dag og Nat. De. nederste Fj. Herfra gik Vejen forbi Vandfaldet Fagrifoss i. Geirlands. Derpaa. SV. Pimpstenene var. Gr. Pludselig blev han og hans. F. Her fandtes ikke et Gr. Hestene flygtede langt. Myggene og kunde kun med stor M. Aftenen var holdt. Galti er et langagtigt. Fj. Nordvest for Galti, hvor. Lavastr. Det lakkede. Aften, og Luften blev taaget, saa de skyndte sig til. Teltet i glad Forventning om Morgendagens Opdagelser. Her var Pimpstensasken endnu efter 1. Aars Forl. 6. Tommer dyb. Flere Steder laa der spredte Hobe af. Lavablokke, som vare gjorte hvide og skj. Efter at de vare komne til Lavastr. Af Vanskeligheder var der ikke faa. Lavaen var paa sine Steder frygtelig uj. De maatte. klattre op paa tynde oprejste Lavablokkers Rand. Stykker, saa de vare paa Nippet. Afgrund; undertiden rev de H. Tilsidst naaede de over til. Favne og i Bunden omtr. Favne; indentil. vare V. Paa Grund af Nattens N. Den Iste Avgust fortsatte de deres Rejse. Fj. Omtrent ved Middagstid naaede de Varm. Da de vare komne derop, blev Vinden til en. Lige i Vest saas den f. Nord for disse gaa nogle lavere. Bj. Fra. Varm. Efter at. Hvis Vulkanen havde sit. S. Grunnlaugsson rejste 1. Skapt. 1. 83. 9. rejste han over Skapt. De historisk bekjendte. Udbrud i Island ere fremkomne paa to. Retningslinjer: Heklalinjen fra SV. Paa Heklaliujen findes. Reykjanesvulkanerne, Purr. Om Katla og Eyjafjallaj. Heklalinjen. forts. Mohn af en Side 8. Saaledes. vexlede Udbruddene ved Mvvatn 1. Askja og Sveinagj. Efter Mohn findes der. Spaltedannelserne, der. Jordskj. De Spalter. Jordskj. Det Udbrud, som vi nu have. Sinde har. fundet Sted paa hele Jorden, og dets Lavamasse. Dens Rumfang er heller ikke fuldst. Hele. Skaptafellssyssel h.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |